21/10 2017:
Hvordan er reglerne for beskatning af pensioner i Tyrkiet?

Jeg har undersøgt, hvordan beskatningsreglerne af pensioner er ved et evt flyt til Tyrkiet.

Jeg har fået oplyst følgende:

Såfremt en sådan pension består af en kombination af en privat opsparret pension med en social pension beskattes hele pensionen i Danmark. Skatten af denne samlede pension skal dog nedsættes med 50 %.

Altså nedsættes skatten på både den privat opsparrede pension og folkepensionen med 50 %.

Såfremt der kun er tale om folkepensionen + ATP beskattes intet i Danmark men i Tyrkiet.

Det næste jeg har fået oplyst er, at man ikke betaler skat af pensioner i Tyrkiet.

På grund af disse oplysninger må man sige, det er særdeles gunstig at tage sine pensioner med til Tyrkiet, hvis det er et ønske at flytte til lidt varmere himmelstrøg


Hvorfor købe bolig i Tyrkiet?

Ja - hvorfor egentlig købe endnu en bolig i Tyrkiet?

  • Det er der flere svar på.
  • Tyrkiet er et dejligt frodigt land, med en utrolig flot natur.
  • Tyrkiet har et klima, der tiltaler os fra det høje nord - kun et par måneder, hvor regn tit kan forekomme.
  • Befolkningen i Tyrkiet er meget venlig og imødekommen over for os, som kommer til deres land som gæster.
  •  Middelhavets kyst er ikke bare Frankrig og Spanien - nej Tyrkiet har også en riviera, nemlig Den tyrkiske Riviera.
  • Endelig er det jo en fordel  at man stadigvæk kan erhverve sig en bolig i Tyrkiet til et rimeligt beløb.
  • De nye boliger i Tyrkiet er for det meste opført i en god kvalitet (man skal se sig for).
  • Leveomkostningerne er meget små i Tyrkiet.  


Hvordan får man en bolig i Tyrkiet møbleret og i det hele taget til at fungere?

Meget i Tyrkiet er meget anderledes end det vi er vant til. Derfor er det vigtigt at man efter køb kan trække på nogle mennesker, som både kan og vil hjælpe med at få det hele til at fungere. Vores samarbejdspartner bor i Manavgat og har kontor i Side. Side ligger lige mellem Antalya og Alanya, og kun 5 km fra Manavgat, og altså meget nær de tre største byer i området, og dermed nær de tre største indkøbscentre på Den tyrkiske Riviera.


Hvordan får jeg holdt opsyn med min bolig i Tyrkiet?

Også det tager Ingunn og Baran sig også gerne af for et meget rimeligt beløb.

 


Hvordan får man betalt regninger i Tyrkiet?

Det tager Ingunn og Tashin sig også gerne af for et meget rimeligt beløb.

 


Hvordan sikrer jeg mig, at min bolig i Tyrkiet er ren og indbydende?

Ingunn og Baran sørger for at få din lejlighed  eller  villa gjort i stand for et meget rimeligt beløb. Kontakt os for flere oplysninger.

 


Hvilke nationaliteter har tilladelse til at købe bolig i Tyrkiet?

Dette er nogen af de lande som har en gensidig aftale med Tyrkiet for køb af land og ejendomme; England, Irland, Tyskland, Holland, Norge, Sverige, Danmark, Østrig, schweitz, Belgin, USA, Finland og Spanien.


Skal jeg være bofast eller have en opholdstilladelse for at købe bolig i Tyrkiet?

Man behøver opholdstilladelse for at købe bolig i Tyrkiet. Dette er kun en formssag, og vore samarbejdspartnere hjælper selvfølgelig med processen. Se under: Hvor lang tid tager det at få skøde og hvordan foregår processen?


Hvad skal jeg kontrollere før jeg køber bolig i Tyrkiet?

Kontroller at ejendommen ikke er belånt. Tjek også at sælger har legal ret til at sælge ejendommen, og at de har et skøde på den. Ved benyttelse af ejendomsformidler, tjek hvor høj kommission de tager af salget. 


Kan jeg tage udbyttet af evt salg med til Danmark, ved salg af min bolig i Tyrkiet?

Du har juridisk ret til at tage udbyttet med til Danmark.

 


Hvem kan få arbejdstilladellse i Tyrkiet?

Udlændinge kan få arbejdstilladelse i Tyrkiet, men man får ingen generel arbejdstilladelse  som i Danmark. Man må søge seperat for hver enkel job. Det er kun firmaer, der har over et vist antal ansatte, der har ret til at ansætte udlændinge, og det almindelige er at firmaet søger om den eventuelle arbejdstilladelse. Det kan tage op til fire - fem måneder at få en arbejdstilladellse, men de fleste firmaer lader en få arbejde i ventetiden.


Har udlændinge ret til at starte eget firma i Tyrkiet?

Dagens tyrkiske lovgivning gør det let for udlændinge at starte sit eget firma. Reglerne er de samme som for tyrkiske statsborgere. Man kan enten starte et firmaop alene eller med en partner (partneren kan være tyrkisk statsborger eller udenlandsk).  De formelle omkostninger ved opstart af et firma vil ligge på ca. 10.000 kroner.


Kan jeg få indlagt telefon I Tyrkiet?

For at få indlagt telefon må man have opholdstilladelse. Hvis man har opholdstilladelsen i orden tager det et par dage at få installeret telefon. Prisen for at få installeret telefon er ca. 200 kroner.


Kan man bruge mobiltelefon med kontantkort i Tyrkiet?

Man betaler en engangssum ( ca. 150 kr.) for et telefonnummer, og derefter  kan man fylde på så meget man ønsker.


Kan jeg åbne en bankkonto i Tyrkiet?

Det er meget nemt at få åbnet en bankkonto i en hvilken som helst bank i Tyrkiet.  Det eneste som kræves er et pas og et skattenummer (dette får man på det lokale skattekontor). De offentlige banker kan ofte være tunge at danse med, så brug hellere en af de store private banker (f.eks. Yapy Kredi, Garanti Bankasy, Koç Bank...)


Billeje

I højsæsonen koster en bil med aircondition ca. 35€ pr. døgn. Ved leje i mere end 3 dage koster den ca. 30€ pr. døgn. uden for sæsonen er priserne væsentlig lavere. Nogle steder er det muligt at leje en til godt 24€ pr. døgn ved leje i mere end en uge.


Hvad kan man med fordel købe i Tyrkiet?

Tæpper fremstilles i Tyrkiet som overalt i orienten på to forskellige måder: Enten knyttes de, dvs. trådene bindes sammen i knuder, hvor den tyrkiske knude gördes er anderledes end den persiske senna. Antallet af knuder pr. cm2 kan variere stærkt. Jo flere knuder, des højere priser. Der findes tre slags knyttede tæpper i Tyrkiet: uld på uld, uld på bomuld eller silke på silke.

Den anden teknik er den mere traditionelle væveteknik, hvor en tråd føres horisontalt gennem den opretstående vævs kæder. Disse tæpper kaldes Kelim og er de mest efterspurgte på grund af den rimeligere pris og større fantasi i mønstre og farver.

Oprindelig brugte man ulden fra får, især den fine lammeuld, men også gedehår og kamelhår. I Ankaraområdet fandtes den efterspurgte mohair-uld. Også bomuld er blevet brugt til fremstilling af tæpper og brugsgenstande som bæretasker, rygsække og lign. Farverne i tæpper fra Tyrkiet var altid naturfarver fremstillet af planter og rødder, som normaderne samlede.

Først i nyere tid, da efterspørgelsen steg, og kommercialiseringen satte ind, begyndte man i Tyrkiet med syntetiske garner og kemisk fremstillede farver, der tillod nye kombinationer i mønstre og farvesammensætning. I dag er efterspørgelsen så stor, at tæpper fremstilles på maskiner, men i landsbykollektiver og i små værksteder mest på landet i Tyrkiet opretholdes de gamle håndværkstraditioner med kvinder ved vævene.
 .
Mønstrene har skiftet meget i tidens løb. Det begyndte med ornamentale og geometriske mønstre med fugle, dyr og blomster som udgangspunkt. Islams forbud med billedlig fremstilling har præget tæppemønstrene til en ren dekorativ stil. Et meget almindeligt motiv på tæpper fra Tyrkiet er et stiliseret livstræ til de små tæpper, der blev brugt som bedetæpper.

I dag kan man ikke længere af mønster, farver eller væveteknik se, hvor tæppet er fremstillet i Tyrkiet. Efterspørgelsen har nivelleret de lokale og regionale forskelle. Man vælger det mønster og de farver man kan lide, og den teknik, vævet eller knyttet tæppe, man ønsker. Klassiske tæpper fra de store århundreder kan man se i Museet for Tyrkisk og Islamisk Kunst og i Hali-museet i Istanbul,og i de mange etnografiske museer ud over Tyrkiet.

 

Lædervarer er meget billige i Tyrkiet. Efterligninger så gode, at det er meget vanskeligt at se forskellen til den ægte vare.

 

Tekstiler så  som modetøj, tørklæder, håndlavede duge, håndklæder o.s.v., fås overalt i Tyrkiet til meget lave priser.

 

Smykker i guld og sølv kan også købes med fordel i Tyrkiet.


Skønhedspleje i Tyrkiet - er det noget man tør?

Regelmæssigt i skønhedssalon -det gør man i Tyrkiet
Det lille rum, hvor mange kvinder frivilligt lægger sig for at få fjernet ufrivillig hårvækst, er en del af en stor skønheds- og frisørsalon i Antalya, hvor man kan få ordnet alt fra fødder til hår. I Tyrkiet er en regelmæssig tur på skønhedsklinikken lige så almindelig som at gå til frisøren i Danmark. Fra naturens side er mange tyrkere udstyret med en kraftigere hårvækst, end vi kender til, hvorfor mange enten på grund af deres religiøse overbevisning eller forfængelighed sørger for at være velsoigneret over det hele.

Det er væsentligt billigere at gå på skønhedssalon i Tyrkiet, hvor det almindelige prisniveau er markant lavere sammenlignet med Danmark. En manicure kan klares for cirka 60 kroner, og hvis man ønsker den helt store tur, hvor hænder, fødder, øjenbryn og hår (både det på hovedet og det resterende) bliver ordnet, slipper man med omkring 300 kroner. Det er billigt for en dansker, men kan være dyrt, hvis man har en tyrkisk gennemsnitsindkomst. Derfor mødes mange kvinder privat med deres veninder, hvor de hjælper hinanden med voks, manicure eller fodpleje.

Hårfjerning med sytråd - en tyrkisk specialitet!
Denne søndag er der fem mennesker på arbejde i salonen. To unge piger tager sig primært af hænder, fødder og voksbehandling, mens en ung mand har travlt med at feje, vaske hår, rydde op og gøre klar, til at de to mandlige frisører kan gå i gang med saksen. Overalt i Tyrkiet møder man en stor stab af personale, der alle gør sit til at holde serviceniveauet i vejret. Arbejdsgiveren har råd til det på grund af det lave lønniveau.
 
I enhver skønhedsklinik kan man få øjenbrynene rettet til, men her i Tyrkiet bliver de fjernet med en sytåd. Det foregår ved hjælp af en meget speciel teknik.Når man sætter hænderne i bevægelse, kommer sytråden i svingninger ligesom en yoyo. Når sytråden kører hen over hårene, bliver de trukket op ved roden og kan trækkes millimeterpræcist op. Det kræver trænede fingre at styre snoren, men det ser ubesværet ud, når de unge piger gør det.


Hvad er Hamam?

Traditionen med at gå i tyrkisk bad/ hamam er opstået ud fra koranens krav om renlighed. Gå i tyrkisk bad i løbet af de første dage af dit ophold i Tyrkiet, da meget sol godt kan gøre denne ellers meget behagelige oplevelse knap så behageligt. Et tyrkisk bad starter i et marmorbeklædt rum med kuppel i loftet, vaskekummer langs væggene samt en massiv marmorblok i midten.
Behandlingen begynder når kroppens porrer åbnes af den fugtige luft, hvorefter det værste skidt kan fjernes med en speciel handske.
Efter en afskylning bliver kroppen smurt ind i sæbe og igen skrubbet grundigt. Her viser det sig hurtigt, at du slet ikke er så ren, som du måske troede. For lynhurtigt bliver vand og sæbe fyldt med hudens mange små urenheder. Hele behandlingen afsluttes med en oliemassage, hvor der løsnes op for led og muskler. En helt perfekt afslutning på et par dejlige timer.
Et hamam er for alle, og der er mulighed for både fælles- og delt badning


Hvilke helligdage og fester har Tyrkiet?

Tyrkiet har omkring 10 vigtige hellig- og festdage. Alt efter tradition og vigtighed fejres disse dage behørigt.

1. januar: Nytårsdag og dagen hvor den gregorianske kalender blev indført.
23. april: Børnenes dag og uafhængighedsdagen.
19. maj: Ungdommens og idrættens dag. Samtidig Atatürks mindedag da 19. maj var dagen da opstanden mod besættelsesmagterne startede efter Tyrkiets nederlag i 1. verdenskrig.
30. august: Sejrsdagdagen hvor befrielseshæren drev besættelsesstyrkerne på flugt.
29. oktober: Datoen for den tyrkiske republiks oprettelse.
10. november: Dagen i 1938 da Atatürk klokken 09.05 dør i Dolmabahçepaladset i Istanbul. Hvert år på dødstidspunktet mindes hele landet deres første præsident. Så stopper trafik, radio- og tv udsendelser og alt andet i ét minut.
Ramadanen: Fastemåneden hvor man faster fra solopgang til solnedgang. Kommer den 9. måned i den arabiske kalender, som er 10-11 dage kortere end den gregorianske.
Sukkerfesten/ Þeker Bayramý: Her fejres ramadanens afslutning i tre dage.
Offerfesten/ Kurban Bayramý: Helligdag til minde om Abrahams lydighed overfor gud. Fejres omkring 60 dage efter Sukkerfesten, og varer ligeledes i tre dage.

Også bryllup og omskærelse er en stor begivenhed som kan bringe folk på gaden. Ved begge begivenheder køres byen rundt med bilhornet trykket helt i bund.
Ved bryllupper sidder brudeparret i en flot pyntet bil. Ved omskærelsesfester ses den lille dreng som regel på ladet af en pick-up ivrigt vinkende til forbipasserende


Hvilke dyr lever i Tyrkiet?

Vilde dyr: Her findes brune bjørne, ulve, los, vildsvin, ræv og meget andet. De vilde dyr lever som regel i bjergene.
Fugle: Eftersom den kan finde på at bygge rede på toppen af minareterne, betragtes storken i Tyrkiet ofte som en hellig fugl. Ellers findes hundredvis af småfugle som kan ses overalt.
Kryb: Selvom der i Tyrkiet findes 37 slangearter, ses de sjældent. Derimod ses gekkoer, firben og kamelæoner ofte.

Et af Tyrkiets mest kendte dyr er vankatten, som er i familie med perserkatten. Vankatten er letgenkendelig på sine forskelligt farvede øjne.
Værd og nævne er også den verdensberømte kangalhund, som stammer fra byen Sivas i det centrale Tyrkiet. Kangalhunden er en hyrdehund, og kan blive op til én meter høj og veje op til 65 kilo.
Både vankatten og kangalhunden er fredede, og må ikke udføres af land


Hvordan er  skolegangen i Tyrkiet?

 Tyrkiet er der otte års obligatorisk skolegang, hvorefter der er mulighed for at fortsætte på enten teknisk eller almindeligt gymnasium i tre år. Ønsker man at fortsætte videre på universitetet, skal man bestå forskellige prøver.
I 2003 er reglerne blevet ændrede, så både undervisning og bøger er gratis de første otte år af skolegangen. Derefter skal de studerende selv betale for bøger og andet materiale. Der er uniformspligt til og med gymnasiet. Denne skal hver enkelt elev også selv betale.
I Tyrkiet udbetales der ingen uddannelsesstøtte til studerende på universiteterne. De har derfor enten arbejde til dagligt eller i deres tre måneder lange sommerferie.
Den tyrkiske indlæringsform er meget baseret på udenadslære, og der bliver ikke altid givet plads til selvstændighed og kreativitet.


Side





Ved havnen i Side centrum.





Manavgat





Antalya





Golf i Tyrkiet





Antalya centrum og havn.





Alanya





Alanya centrum og havn





tyrkiske tæpper





Lædervarer i Tyrkiet







Hamam







Kort over Tyrkiet




Kort over Den tyrkiske Riviera




Det tyrkiske flag




Vankat                    Kangalhund





Tyrkiet Agenten -Nygade 1 C - 7900 Nykøbing Mors - Telf. 60691250 - info(at)tyrkietagenten.dk