

Hvorfor købe bolig i Tyrkiet? Det synes vi, der er mange rigtig gode grunde til.
Vi er et ægtepar sidst i halvtresserne, der i mange år har søgt efter en bolig sydpå. Vi har ledt både i Frankrig og Spanien, men har ikke fundet noget, der passede os. Hvis prisen passede os, var både standarden og beliggenheden for dårlig. I Tyrkiet fandt vi det, vi søgte, og vi slog til og er meget glade for, at det endelig lykkedes os, at få en lejlighed af høj standard, med en dejlig beliggenhed, og ikke mindst - til en rimelig pris. Desuden er Tyrkiet rig på mange måder: En flot natur, en frodig vegetation, friske dejlige råvarer,dejlige imødekommende mennesker, et utroligt dejligt klima, rent badevand - det er nogle af de ting Tyrkiet er rig på.
Vi er bosiddende i Nykøbing Mors, og her har vi boet altid. Vi har været gift i 35 år og har 3 nu voksne børn + to børnebørn. Vi er i vores lejlighed i Tyrkiet 3 til 4gange årligt, og glæden ved disse besøg er vokset efterhånden, som vi er blevet mere kendt med området og fået mod på at udforske landet på egen hånd. Vores lejlighed i Tyrkiet er blevet en del af vores liv - en del vi meget nødigt vil undvære. Desuden er vore børn meget glade for muligheden for dejlige ophold i Side - et meget smukt område med en meget børnevenlig strand og ikke mindst en meget venlig og hjælpsom befolkning.



Ejendomsmæglerparret Ingunn og Tahsin Can er et norsk/ tyrkisk par, der har boet i Side i 8 år, og derfor både har gode kontakter i området, og også forstår vores skandinaviske sindelag. Både Ingunn og Tahsin Can taler skandinavisk, da de begge to er uddannet på universitetet i Bergen. Desuden taler de begge to flydende tyrkisk og engelsk. Det er et par meget tiltalende og reelle mennesker, som kun sælger den kvalitet, de kan stå inde for. Vi anbefaler at tage på ferie i området, og i løbet af denne ferie står vi gerne til rådighed, så hver familie bliver guidet gennem de mange tilbud, området byder på. Vi er gerne behjælpelige med at arrangere besigtigelsesrejser.
Det er ikke forbundet med udgifter for køber at tage kontakt gennem os. Vi vil hjælpe med at finde den rigtige bolig det rigtige sted til den rigtige pris.
Kontakt os og vi vil formidle kontakten og hjælpe Jer igennem hele processen,og det koster Jer ikke ekstra.
Hvis I skulle have brug for råd om financieringen,så kontakt evt. Frede Østergård i Morsø Bank tlf.: 96702328og E-mail:Foe(at)morsbank.dk
Vores telefonnummer er 97721975 og vores E-mail er info(at)tyrkietagenten.dk 
|