07/07 2008:
Rundrejse i Tyrkiet fra den 25.maj til den 1. juni 2008

25.maj: Afgang fra Morsø Folkeblad kl. 02.45. Afrejse fra Billund kl. 07.00.Ankomst til Antalya kl.ca 12.00 tyrkisk tid. Vi bliver afhentet i bus og kørt til et 3- stjerners hotel, hvor vi tilbringer 2 nætter. Resten af dagen står til fri disposition , evt afslapning ved Sides dejlige strand lige nedenfor hotellet.

26.maj: Denne dag tilbringer vi i den smukke Middelhavsby Side. I den antikke del af Side findes mange flotte ruiner fra forskellige epoker – mest fra romertiden. Efter morgenmad på hotellet tager vi på en guidet spadseretur i Antik-Side. Om eftermiddagen kører vi til det store mandagsmarked i Manavgat. Her bliver der rigelig brug for forretningsgenerne, hvis man vil gøre indkøb her. Man kan også vælge at gå lidt omkring og evt. sætte sig og nyde livet ved floden. Manavgat er en meget tyrkisk by med ca. 100.000 indb. kun 5 km fra Side

27.maj: Afrejse fra hotellet tidlig morgen. Først går turen til Konya – en større by i det indre Anatolien. I Konya besøger vi det berømte Mevlana Museet og man vil få indblik i, hvilken rolle islam har spillet i Tyrkiets historie. Efter Konya stopper vi ved et af de største karavaneseraier i Tyrkiet – Sultanhan. Dette var et vigtigt stoppested på silkevejen, og fungerede som en slags hotel for karavanerne på deres vej mod øst. Efter stoppet rejser vi videre mod Kapadokien, hvor vi nyder en flot solnedgang over et utrolig smukt og unikt landskab. I Kappadokien overnatter vi på et 4-stjerners hotel - Hotel Yiltop.

28.maj: Hele dagen i Kapadokien. Kapadokien er et tidligere vulkansk område, hvor vulkansten gennem tusinder af år er blevet formet til smukke mærkelige figurer, fremkommet ved erosion af landskabet. Området er berømt for sine mange stenformationer, for sine underjordiske byer og sine smukke kirkemalerier, da dette var et af de vigtige centre i den tidlige kristendom. Denne dag besøger vi Göreme Open Air museum, hvor mange af områdets kirker ligger. Vi besøger flere af de smukke dale i området og den specielle by Urgup som er berømt på grund af husene, der er bygget direkte ind i disse specielle stenformationer. Vi besøger også byen Avanos, der ligger lige ved floden Kizilirmak. Byen er berømt for dens fine håndmalede keramik.

29.maj: Vi flyver tidlig om morgenen fra Kayseri til Istanbul. I Istanbul bor vi centralt i den gamle bydel på Hotel Albion, så vi er i gåafstand af alle de store attraktioner. Om eftemiddagen tager vi en spadseretur rundt i Sultanahmet området og besøger Den blå Moske.

30.maj: Denne dag ser vi på Istanbuls vigtigste seværdigheder. Vi besøger Topkapi – paladset hvor de ottomanske sultaner levede med deres haremer. Vi besøger Aia Sofia, som i flere hundrede år, var en af de vigtigste kirker i det østromerske og bysantiske rige. Vi besøger også det berømte bazarområde, hvor der bliver mulighed for at shoppe lidt på egen hånd.

31.maj: Om formiddagen tager vi på bådtur på Bosperus Strædet. Istanbul ligger jo ved Bosperus Strædet med Europa på den ene side og Asien på den anden side. Ud på eftermiddagen tager vi flyet til Antalya. Her bor vi på et centralt beliggende firestjernet Club Hotel Falconl lige ved Middelhavet. Her er der endog all inclusive - det må vi jo nyde.

1.juni: Efter morgenmad kommer en bus og kører os til Antalya lufthavn. Vi flyver fra Antalya kl. 13.00 tyrkisk tid og er i Billund kl.16.00 dansk tid. Er vi bliver hentet af en bus og kørt til Mors igen.

Prisen er 7800kr. Heri er inkluderet bus til og fra Billund, hotelophold, halvpension og alle entreer og ture. Der følger skandinavisk talende guide med på hele turen. Hvis man ønsker enkeltværelse er prisen 8900kr. Forsikringer er ikke inkluderet i prisen.

Vi er 20, der den 25. maj stiger på flyet i Billund.

Det blev en rigtig dejlig tur med en masse dejlige oplevelser.

VIggo og jeg siger mange tak for hyggeligt selskab og godt humør.

 


Side og Manavgat









Kappadokien









Istanbul









Tyrkiet Agenten -Nygade 1 C - 7900 Nykøbing Mors - Telf. 60691250 - info(at)tyrkietagenten.dk